Et orangeri til haven

By:

I gamle dage var orangerier ikke noget for almindelige mennesker, men det har ændret sig – særligt over de seneste år. Det skyldes først og fremmest at du kan købe væksthuse i alle prisklasser og dernæst at vi oplever en stigende tendens til planter og blomster i indretningen samt dyrkning af egne afgrøder.

Drømmer du om et orangeri med højt til loftet, høje vinduer og gulvvarme? Jeg har et, og jeg er ualmindelig glad for det. Vi bruger det som et ekstra uderum i forår-, efterår- og vintermånederne samtidig med at vi kan dyrke vores store interesse for planter af alverdens slags. Hvis du selv er på udkig efter et orangeri, så kan jeg anbefale at kigge forbi Trægården Kås, hvor jeg har købt mit; servicen er super god og de havde et stort udvalg til gode priser.

Gå all-in på drømmen

Et orangeri kan bruges til både dyrkning, opbevaring og ophold, men hvis du primært er på udkig efter et sted at dyrke tomater og agurker, skal du nok vælge et drivhus i stedet.

Drømmer du derimod om et opholdssted og om tropiske planter og “udendørs” hygge i vintermånederne, så er et orangeri ganske givet noget for dig. Har modet og evnerne, kan du opføre en smuk og klassisk bygning, der ikke ligner en almindelig udestue, men som trækker referencer til tideligere tiders adelige.

Murstensbrystning og varme er et must. Lidt ekstra lækkert bliver det med gulvvarme, og hvis du er til luksus, kan du dække klinkerne med ægte tæpper og andre lækkerier. Når du indretter dit orangeri skal du tænke i varme, storslåede elementer og samtidig kombinere med din personlige stil. Husk at et orangeri er et ekstra rum til boligen, så sørg for at gøre det hjemligt – på den måde er der større chance for at du får brugt det optimalt.